En fin lille kage man kun kan blive i godt humør af!
100 g mandelmel (se tips)
150 g flormelis
75 g æggehvider (3/4 dl)
1 knsp. salt
50 g sukker
Lidt bagepulver
Lidt frugtfarve
½ dl piskefløde
100 g hvid chokolade, hakket
50 g smør
Lidt frugtfarve
Smagsgivere efter eget valg (fx citron, bær eller mynte)
Opskriften giver ca. 15-20 stk.
Sigt mandelmel, flormelis og en lille smule bagepulver sammen.
Pisk æggehviderne stive med salt og pisk sukkeret i lidt ad gangen, til det bliver en tyk og glat marengsmasse.
Tilsæt farve – et par dråber skulle være nok – og vend forsigtigt mandelmel/flormelis i.
Massen må ikke være så tyk, at den laver toppe, men heller ikke så tynd, at den løber ud. Prøv at sætte en klat med en teske; hvis den laver toppe, så vend lidt mere rundt i dejen og prøv igen.
Fyld massen i en sprøjtepose med glat tyl og sprøjt den ud i ca. 40 små cirkler (ca. 2 cm) på bageplader med bagepapir.
Slå pladerne i bordet for at fjerne lufthuller, og lad kagerne „tørre” ved stuetemperatur ½-1 time.
Varm ovnen op til 180 grader varmluft og sæt pladerne ind. Skru straks ned til 140 grader og bag kagerne 12 -15 min.
Lad dem afkøle på pladerne og flyt dem over på en rist. Hvis de sidder fast, så læg bagepapiret på et fugtigt viskestykke, til de løsner sig.
Giv fløden et opkog og tag den af varmen. Rør den hakkede chokolade i fløden, til den smelter.
Rør derefter smørret i.
Tilsæt smag og farve (se herunder) og lad cremen afkøle.
Vend halvdelen af makronerne med bunden opad. Fyld cremen i en sprøjtepose og fordel den i toppe på bundene. Tryk de resterende makroner ovenpå, og voila!
Opbevar dem i en kagedåse i køleskabet i op til 2 dage eller frys dem.
Lyserøde: rød frugtfarve og smag cremen til med 50 g purerede røde bær eller marmelade.
Orange: gul + rød frugtfarve og smag til med fintrevet appelsinskal.
Gule: gul frugtfarve og smag til med fintrevet citronskal
Grønne: gul + blå frugtfarve og smag til finthakket mynte eller pistacienødder.