Til madhusET forside
Luk søgevinduet

Børnenes Madhus: Ravioli med græskarfyld og salviesmør

Det skal du bruge

Pasta

500 g tipo 00 mel

1 tsk. salt

4 æg (pasteuriserede)

½ dl hvidvin

Fyld

½ butternutsquash

1 spsk. Olivenolie

1 fed hvidløg, finthakket

Lidt salt

1 håndfuld mandler, ristede

Ricotta

Servering

100 g smør

1 håndfuld salvie

Sådan gør du

Pasta

Vej mel af, tilsæt lidt salt og læg det i en bunke på bordet og lav en fordybning i midten.

Hæld æg i denne fordybning og ælt det godt sammen.

Arbejd langsomt dejen sammen, og tilsæt løbende hvidvinen.  

Saml dejen til en kugle og læg den i film. Lad den hvile i 1 lille time på køl før brug.

Fyld

Halver butternutsquash og fjern kerner med en spiseske.

Pensl med finthakket hvidløg og olivenolie, og drys med lidt salt.

Bag butternuttsquash i ovnen ved 190 grader i ca. 30 minutter.

Fordel mandler på en bageplade og bag dem, til de er lysebrune indeni. Knus mandlerne groft i en morter.

Udhul de bagte butternutsquash, og bland med mandler og ricotta.

Smag til med salt.  

Fyldt pasta

Tag dejen ud fra køl og rul den tyndt ud. Drys let med mel.

Læg små klatter af græskar-ricottamos på den tyndt udrullede pastadej.

Stik raviolierne ud med en udstikker, pensel med lidt æg eller vand og fold kanterne sammen.

Kog raviolierne i spil-kogende vand tilsat salt og olie.  

Servering

Smelt smør i en lille gryde og klar den ved at fjerne bundfaldet.

Tilsæt halvdelen af salviebladende og varmes igennem. Det må gerne stå og trække lidt.

Anret de kogte ravioli med salviesmør og lidt friske salvieblade.

Tip

Server med lidt revet parmesanost, salt og friskkværnet peber.