Forestil dig en toast, men i stedet for brød, er skinke og ost pakket ind i kalvekød.
8 skiver kalveschnitzler
4 skiver god kogt røget skinke
4 skiver emmentaler eller gruyere (0,5 cm tykke)
1 skål hvedemel
3 æg
1 skål fin rasp
Smør
Olivenolie
Opskriften giver 4 stk.
Bank kalveschnitzlerne ud mellem to stykker plastik.
Krydr schnitzlerne med salt og peber.
Læg en skive skinke og en skive ost på 4 af schnitzlerne. Det må ikke stikke uden for kanten af kødet. Læg nu en schnitzel oven på fyldet og bank kanterne sammen med en kødhammer.
Nu dyppes kødet først i mel, dernæst i æg og så i rasp, så i æg igen og til sidst anden gang i rasp. Lad paneringen sætte sig inden kødet steges i en blanding af smør og olivenolie.
Lad kødet dryppe af på fedtsugende papir efter stegning.