God, hjemmelavet fiskebouillon er nemt at lave og kan anvendes i mange lækre retter.
300 g fiskeben (torsk, lyssej, mørksej,fladfisk). Det er vigtigt, at fisken er helt frisk.
2 laurbærblade
10 hele peberkorn
100 g porre, skåret i mindre stykker
100 g løg, skåret i mindre stykker
Persillestilk
Timian
50 g blegselleri, skåret i mindre stykker
1 citron, uden skal
Skyl fiskebenene, kom dem i en gryde og tilsæt koldt vand, så det dækker.
Kog bouillonen op og afskum.
Tilsæt grøntsager og krydderier.
Kog fond ved svagt blus i ca. 20 minutter.
Sluk for varmen og lad fonden trække 20 minutter. Sigt og afkøl.
Fiskebouillonen er velegnet til at fryse.