Til madhusET forside
Luk søgevinduet

Gul flækærtepuré

Smagfuld puré der både kan bruges som dip til grøntsagstænger eller spread på en god bolle.

Det skal du bruge

200 g gule flækærter, skyllede

1 dl olivenolie

1 dl drænet yoghurt

2 spsk. æbleeddike

1 knivspids kommenfrø

3 g hvidløg, revet

3 kviste timian, blade

Salt og peber

Sukker

Evt. lidt koldt vand

Sådan gør du

Kog flækærterne i rigeligt saltet vand i cirka 30 minutter, til de er møre.

Si vandet fra og blend ærterne til en puré med de øvrige ingredienser.

Smag puréen til med salt, peber og evt. lidt sukker.

Tip

Flækærter er ret bløde, når de lige er kogt. Når de køler af, bliver de betydeligt mere stive. Hvis puréen ikke har den rette konsistens, mens den er lun, kan du spæde den med lidt vand, når den er kølet af.