En simpel, men velsmagende klassiker fra det italienske køkken.
500 g bagekartofler
150 g hvedemel
2 æggeblommer
½ tsk. revet muskatnød
3 spsk. fint revet parmesan
1 tsk. salt
2 dl tomatsovs
150 g parmesan
Giver 6 portioner.
Kog kartoflerne møre med skræl i usaltet vand.
Hæld vandet fra og lad dem dampe helt tørre, pil skrællen af.
Hæld melet i en pyramide på bordet.
Mos kartoflerne med en kartoffelpresser og lav en fordybning i melet, hvor kartoffelmos, æg, muskat, parmesan og salt lægges i.
Saml det hele til en fast dej med fingrene, men arbejd ikke for meget med den. Den skal kun lige samles.
Drys lidt durumhvede eller almindeligt hvedemel på et bord og rul dejen ud i fingertykke pølser.
Skær med en dejskraber nu små stykker af dejpølserne på en fingers tykkelse.
Læg dem på et skærebræt drysset med durumhvede – tæt men uden at ligge ovenpå hinanden. Her ligger de “til tørre” indtil de skal koges.
Kog i saltet vand i 4 - 5 minutter eller til de kommer op til overfladen.
Tag dem op med en hulske og læg i et ildfast fad.
Vend gnocchi med tomatsovs.
Drys med revet parmesan og bag 12 - 15 minutter ved 225 grader.
Ordet 'gnocchi' stammer fra Lombardiet. Det betyder 'en lille knude' og beskriver formen på mel- eller kartoffelkuglerne.