Til madhusET forside
Luk søgevinduet

Børnenes Madhus: Grøntsagstærte

Når først du kan lave en tærte, kan du variere fyldet i det uendelige. Prøv dig frem og opfind din helt egen favorit.

Det skal du bruge

2 gulerødder

1 courgette

1 løg

2 fed hvidløg

150 g hytteost

1 tsk. bagepulver

½ dl olie

5 æg

1 bd. kruspersille

Salt og peber

½ dl rasp

2 spsk. hakket timian

1 tsk. revet muskatnød

Opskriften giver 6 portioner.

Sådan gør du

Skræl gulerødder, pil løg og hvidløg og vask courgetten.

Riv grøntsagerne groft.

Riv hvidløg fint.

Skyl og hak persille.

Svits grøntsagerne i olie.

Kom grøntsagerne, persille, hytteost, bagepulver, salt, peber, og æg i en skål og rør det sammen.

Skyl og hak timian, riv muskatnød og bland det med rasp.

Kom massen i et rundt smurt ildfast fad og drys med krydret rasp krumme.

Bages ved 180 grader i 25 minutter.

Tip

Grøntsagerne kan erstattes med lige det man har lyst til. Tærte er derfor også en god mulighed for at få brugt, hvad man lige har i køleskabet.