Til madhusET forside
Luk søgevinduet

Børnenes Madhus: Havregrød med grøntsagspulp

Undgå madspild. Med denne opskrift kan du trylle grøntsagspulp om til den lækreste havregrød.

Det skal du bruge

8 dl havregryn, finvalsede

8 dl æblejuice

1 l vand eller havremælk

5 dl grøntsagspulp af gulerod/æble

2 tsk. salt

3 spsk. sukker

3 spsk. stødt kanel

4 æbler

3 dl græskarkerner

Opskriften giver 20 portioner.

Sådan gør du

Sæt havregryn og vand/juice over i en gryde.

Kog ved medium varme til grøden er lind, under omrøring.

Kom græskarkerner på bageplade og rist i ovnen til de er gyldne, ca. 8 minutter ved 175 grader.

Tilsæt pulp og smag til med salt.

Bland sukker og kanel.

Anret grøden i små skåle med små æbletern og ristede græskarkerner. Kanelsukker drysses på til sidst.

Tip

Æbler og kanel er rigtig gode køkkenvenner!

Vidste du?

Havregrød er nemt, billigt og mættende. Det smager godt som morgenmad og til mellemmåltider.