En klassisk paté, der smager dejligt med godt brød til.
500 g kalvelever uden hinder
400 g hakket kalvekød
1 spsk. olie
Salt og peber
3 fed hvidløg, revet
0,5 dl. æbleeddike
50 g smør
5-8 blade salvie, hakket
4 æg
2,5 dl piskefløde
Evt. 150 g bacon og en håndfuld salvieblade
Blend halvdelen af leveren, så den er helt findelt og glat.
Skær resten af leveren i tern af 1 x 1 cm.
Brun ternene på en pande med lidt olie. Tilsæt hvidløg og peber og lad det stege med.
Hæld eddike på og kog det ind.
Smelt smørret på en pande.
Kør blendet lever og hakket kød sejt med salt.
Tilsæt skiftevis æg, smeltet smør og lage. Rør fløden i til sidst.
Vend de stegte levertern i og hæld farsen i smurte forme.
Bag patéerne ved 160 grader i ca. 1,5 time.
Læg en skive bacon og et blad salvie på toppen af patéen inden, den kommer i ovnen.