Til madhusET forside
Luk søgevinduet

Kyllingelevermousse

Enkel opskrift på let og luftig kyllingelevermousse.

Det skal du bruge

600 g kyllingelever, afpudset

4 skalotteløg, hakket

3 fed hvidløg, hakket

3 spsk. olie

4 spsk. piskefløde

1 dl hedvin, fx portvin, marsala eller sherry

3 kviste timian, plukket og hakket

0,5 dl balsamicoeddike

90 g koldt smør

Salt og peber

Evt. et skvæt cognac

Opskriften giver 10 portioner.

Sådan gør du

Sautér løg, timian og hvidløg på en pande og stil det til side.

Rist leveren på en varm pande med lidt olie. Den skal have stegeskorpe, men stadig være rosa i midten.

Tilsæt hedvin og eddike. Lad det koge ind.

Kør løg, lever og fløde til en glat masse i en blender eller på en robot. Tilsæt koldt smør i tern. Smag til med salt, peber og evt. cognac.

Kom massen i fad eller form. Stil moussen på køl, så den kan sætte sig inden servering.

Serveringsforslag

Servér moussen på en skive ristet brød eller rugbrød pyntet med cornichoner og et drys flagesalt.