Lav dine egne pølsebrød derhjemme. Det smager bare bedre!
35 g gær
250 g mælk
375 g hvedemel
25 g blødt smør
7 g salt
3 spsk. sort quinoa
2 spsk. sesam
Mælken lunes, hældes i en skål og gæren opløses heri.
Melet tilsættes, og dejen samles. Det bløde smør æltes ind i dejen sammen med salt.
Der æltes ca. 10 minutter.
Lad dejen hvile 30 - 40 minutter og del den i 15 dele.
Rul hver af dem til 12 cm lange brød.
Bland quinoa og sesam i en skål. Dyp den ene side af brødet i lidt vand og efterfølgende iquinoa/sesam-blandingen.
Læg dem på en bageplade og lad dem hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
Bages ved 200 grader i ca. 10 - 12 minutter.
Denne opskrift kan også laves til de bedste hjemmelavede burgerboller.