Til madhusET forside
Luk søgevinduet

Børnenes Madhus: Pulled svampe

Lækkert tilbehør fuld af umami. Kan bruges som alternativ til pulled pork.

Det skal du bruge

600 g kejserhatte/portobello-svampe

2 fed hvidløg

2 spsk. olie

1 spsk. tomatpuré

2 spsk. brun farin

1 tsk. spidskommen

1 tsk. chiliflager

1 tsk. røget paprika

1 tsk. koriander

1 spsk. hvidløgspulver

5 spsk. soyasauce

Opskriften giver 1 portion

Sådan gør du

Svampene rives i tynde strimler.

Hvidløg ordnes og hakkes fint.

Svampene fordeles på to varme pander med olie og steges gyldne.

Tomatpuré tilsættes og det steges af i to minutter. Hvidløg tilsættes.

Soyasauce, brun farin, og stødte krydderier blandes sammen og fordeles over de stegtesvampe.

Væsken koges ind og svampene karamelliserer på panden.

Svampene tages af panden og holdes lune til serveringen.

Vidste du?

Svampe indeholder masser af umami, som er den 5. grundsmag.