Sprøde, saftige og mættende.
1 dl hel quinoa (3 dl kogt)
1,75 dl vand
150 g rødbede, revet groft
100 g løg, revet groft
3 g hvidløg, hakket fint
1 dl grahamsmel eller groft speltmel
2 tsk. karry
1 tsk. salt
2 æg
Olie til stegning
Opskriften giver 14 dunser.
Hæld quinoaen op i en sigte og skyl i koldt vand.
Kom quinoa og vand i en gryde og kog i 10 min. under låg.
Tag gryden af varmen, rør lidt salt i quinoaen og lad den trække under låg.
Rør hvidløg, grahams-eller speltmel, karry og salt sammen i en skål. Tilsæt de revne grøntsager.
Vend den kogte, afkølede quinoa sammen med grøntsagerne.
Tilsæt æg og rør massen sammen. Lad gerne farsen hvile, mens du laver tilbehøret.
Form 14 dunser af 1 spsk. fars med top. Flad dem ud, så dunserne er ca. 1½ cm høje. Steg dem på en middelvarm pande med olie. De skal have ca. 5. minutter på hver side, til de er faste.