Til madhusET forside
Luk søgevinduet

Soccabrød med ærte- og fetatopping

Socca er en slags fladbrød på kikærtemel, der stammer fra det sydlige Frankrig.

Det skal du bruge

Dej

4 dl kikærtemel

4 dl vand

4 spsk. olivenolie + lidt til stegning

2 tsk. salt

 

Topping

300 g ærter, optøede eller friskbælgede

300 g feta

2 spsk. citronsaft og -skal

Peber

Sådan gør du

Pisk kikærtemel, vand, olie og salt sammen til en lind dej uden klumper. Lad dejen hvile 15 min.

Opvarm olie på en mellemstor pande, der kan tåle at komme i ovnen.

Fordel halvdelen af dejen på panden og bag i ovnen ved 200 grader. Soccaen er færdig, når den er gylden og kanterne sprøde. Det tager cirka 10 min.

Gentag processen med den anden halvdel dej.

Blend ingredienserne til toppingen sammen og smag til.

Anret toppingen på de nybagte, varme soccabrød og server straks.