Et flot italiensk-inspireret brød der egner sig godt som madbrød.
650 g vand
25 g gær
700 g hvedemel tipo 00
200 g durummel
2 tsk. salt
2 spsk. olie
Giver 2 brød.
Gæren opløses i koldt vand.
Begge slags mel og salt tilsættes og dejen samles og æltes så den er glat og smidig.
Dejen dækkes med et rent viskestykke og hæver minimum en time på køkkenbordet, men meget gerne til dagen efter i køleskabet (her er det en god ide at bruge et fugtigt viskestykke).
Dejen hældes ud på et meldrysset bord og deles i to lige store klumper og hviler i 10 minutter.
De to klumper formes som aflange brød, drysses med mel og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter.
Tipo 00 er betegnelsen for den fineste formalede hvedemel.