Projektperiode: Januar 2015 – januar 2017
Studenterhusfonden der driver 12 kantinekøkkener og et bageri på Aarhus Universitet, havde i alt 429 deltagere med på de forskellige kurser og arrangementer. Med en slutmåling på 68 % har kantinerne til fulde nået projektets mål. Studenterhusfonden har selv et mål om 90 % økologi inden udgangen af 2020. Derfor arbejder de 12 kantiner og bageriet videre med omlægningen på egen hånd.
Studenterhusfonden har formået at nå økologimålet på kun ét år. Det skyldes en målrettet ledelse og engagerede medarbejdere, der virkelig har arbejdet hårdt for at få det til at lykkes. Som bevis på den store indsats har køkkenerne høstet 12 Økologiske Spisemærker i sølv.
Med projektet er der blevet sat fokus på de måltider, der dagligt serveres til tusindvis af studerende på landets andenstørste universitet. I løbet af projektet har køkkenmedarbejderne bl.a. været på flere ugers kursus, fået undervisning direkte i køkkenerne og været til leverandørtræf på Food Festival.