Et besøg i Børnenes Madhus skal være både sjovt, udfordrende og lærerigt, og vi har en klar målsætning om, at alle skal have en god oplevelse. Vores kokke er erfarne undervisere, men de har brug for jeres opbakning til at få kurset til at lykkes. Støt op, når det er nødvendigt og giv eleverne plads, når det er muligt – det skaber det bedste læringsrum for både elever og lærere.
Klassen skal hver dag ledsages af to lærere, heraf minimum en gennemgående kontaktlærer, som kender klassen godt. Som klassens lærere har I det pædagogiske ansvar, både i pauser og i undervisningen. Der kan opstå uheld eller konflikter, som skal varetages af jer. Børnenes Madhus’ undervisere må ikke på noget tidspunkt stå med eneansvar for klassen. Derfor er det vigtigt, at I er med under hele forløbet.
Vi forventer, at lærerne deltager aktivt i undervisningen og hjælper vores underviser med at komme godt i mål. Opstår der situationer med én eller flere elevers opførsel, er det vigtigt, at klassens lærere går i dialog med underviseren og omvendt.
I udgangspunktet kræver det ikke nogen særlig forberedelse at deltage i et kursus i Børnenes Madhus. Vi har til gengæld erfaret, at det kan være en god idé, at eleverne på forhånd kender til kursets overordnede indhold.
Derudover har vi lavet nogle simple retningslinjer, vi følger, når vi er i køkkenet, som eleverne gerne må kende på forhånd:
Kurserne indeholder en hel del madlavning, som vi smager på i løbet af dagen. Dog kan der være kursusdage, hvor mængderne ikke svarer til et måltid. Derfor anbefaler vi, at eleverne har madpakker med. Medmindre andet bliver sagt, kan madpakkerne spises, når undervisningen er færdig.
Hvis I er tilmeldt et af vores udendørskurser, er det vigtigt, at eleverne har fået besked på at have tøj med, der passer til årstiden og dagens vejrudsigt.
Hvis I har spørgsmål til forberedelse, kursets indholdet eller afstemning af forventninger, er I velkommen til at kontakte os på bmh@kbhmadhus.dk.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!