En god grunddej til friturestegning af både blæksprutter og grøntsager.
225 g kikærtemel
1 fed hvidløg, revet
1 ½ tsk. salt
2 tsk. stødt koriander
3 tsk. stødt spidskommen
½ tsk. cayennepeber
½ tsk. stødt gurkemeje
3 ½ dl vand
Til cirka 6-8 portioner alt afhængig af hvad det skal bruges til.
Kom kikærtemelet i en skål.
Tilsæt krydderier og hvidløg.
Tilsæt vand og pisk til en ensartet masse (dejen minder om pandekagedej).
Brug fx dejen når du skal lave friturestegt ti-armet blæksprutte.