Man kommer ikke udenom den klassiske pizza, når turen går til det italienske køkken.
1 portion pizzadej (se separat opskrift)
2 - 3 stk. bagekartofler til mos
1 halv grøn squash i tynde skiver
1 dl ricotta
4 spsk. olivenolie
1 tsk. revet muskatnød
100 g revet parmesan
2 spsk. rosmarin
4 spsk. hvidløgsolie
1 tsk. salt
½ tsk. peber
Opskriften giver pizza til 6 personer.
Kog kartoflerne med skræl, pil skrællen af og mos kartoflerne med en gaffel.
Bland kartoffelmos med olivenolie, fint-revet parmesan, ricotta, revet muskatnød, salt og peber.
Vask og skær den halve squash i tynde skiver.
Hak rosmarin fint.
Pizzadejen rulles tyndt ud, på et mel-strøet bord, i den ønskede størrelse. Lægges på bagepapir og på bageplade med huller i.
Fordel kartoffelmosen jævnt over pizzadejen, fordel de tynde, rå squash-skiver ovenpå og drys med finthakket rosmarin.
Pizza bages ved 225-250 grader i ca. 15 minutter til den er gylden og sprød.
Inden servering drysses pizzaen med salt og lidt olivenolie dryppes på.
En traditionel pizza skal være ca. 15 - 20 cm i diameter.