Den nye Fødevareminister har udtrykt fortsat opbakning til økologien og den politiske målsætning om 60 % økologi i offentlige køkkener og har i den forbindelse besøgt Fonden Københavns Madhus, som arbejder med netop den økologiske omlægning af offentlige i køkkener i København og nu også uden for hovedstaden i bl.a. Aarhus, Bornholm, Lejre og Hvidovre - med mange flere på vej.
Fødevareministeren fik et godt indblik i erfaringerne fra København, hvor institutioners køkkener nu serverer over 75 % økologi og er godt på vej mod de 90 % - uden stigning i driftsbudgetterne. Det er erfaringer, der bliver brugt i det videre arbejde med de store økologiske omlægningsprojekter uden for København, som går under det fælles navn 'Økoløft Danmark.'
Fødevareministeren fik også et bedre kendskab til metoden - forandringsagendaen - som vi i Fonden Københavns Madhus arbejder med køkkenener med for at opnå de høje økologiprocenter. Den handler i store træk om et 1:1 forhold mellem Fonden Københavns Madhus-medarbejdere og køkkenerne - fokus på køkkenmedarbejderne i institutionerne, opkvalificering, brug af økologiske friske, lokale og sæsonbetonede råvarer, mindre madspild, mindre eller anderledes brug af kød og flere grove grøntsager, gryn og korn på menuen.
Underbesøget blev der talt åbenhjertet om betydningen af den offentlige økologiskeomlægning i København og på landsplan, dyrevelfærd og sundhed. Det er en samtale, vi i Fonden Københavns Madhus ser frem til at fortsætte fremover.