Hvordan kan offentlige køkkener vise vejen mod mere bæredygtig og sund velfærd og velsmagende mad. Det lyder så enkelt, men hvor er udfordringerne, og hvad kan de nordiske lande lære af hinanden?
Kom til visionsværksted om fødevarerne i og til Greater Copenhagen. Hvad kan Greater Copenhagen gøre for at skabe et af Nordens mest bæredygtige fødevarevaresystemer, og hvordan kan det gavne erhvervs- og samfundsudviklingen og vække opsigt i verden med alt, hvad det indebærer af nye fødevarer, engagerede landmænd, bæredygtige restauranter, mangfoldige køkkener, kritiske forbrugere og international succes?
Fonden Københavns Madhus har kapret en håndfuld borgmestre til at tage bartjansen på Gæstgiveren. Kom og få en snak over bardisken med Bornholms Borgmester Winni Grosbøll (A), Lejres BorgmesterMette Touborg (F), Københavns Overborgmester Frank Jensen (A), Socialborgmester i København, Jesper Christensen (A) og Teknik- og Miljøborgmester i København, Morten Kabell (Ø), Borgmester Jacob Bundsgaard (A) Aarhus og Regionsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstrup Andersen (A).
Hvem skal sikre produktionen af de råvarer, vi skal bruge for at få god mad på bordet? Hvor er snakken om, hvem der skærer vores grise ud? Hvem, der homogeniserer mælken, renser tarmene og hælder rødbederne på glas? Og hvordan sikrer vi, at de mange stolte traditioner for madproduktion får unge til at tænke sig selv ind i den fødekæde? Fødevareuddannelserne har brug for et adelsmærke, hvis vi også i fremtiden skal sikre, at det er de bedste hænder og de skarpeste hjerner, der gør Danmark til et af de sikrestefødevareproducerende lande i verden.
Fødevareforbruget er med til at bestemme, hvordan landbruget ser ud. Og omvendt. Med en vision om at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem, bedre fødevarekvalitet og tættere forbindelse mellem land og by vil vi finde nye veje. Hvad kan land og by bruge Madfælleskabet til? Hvordan kan man blive en del af fællesskabet? Hvordan skaber vi et fødevareproducerende og mangfoldigt landbrug? Hvordan kommer vi fra et ønske om lokale, økologiske tallerkener og kilo til mangfoldige marker og økologiske hektar? Hvad er byernes rolle og ansvar? Hvorfor tager detailaktører som COOP ansvaret for den mad, de sælger? Hvad vil borgmesteren, landmanden og købmanden?
Sammen med blandt andre bioetiker Mickey Gjerris, videnchef i Concito Torben Chrintz, Per Kølster fra Økologisk Landsforening og Anne-Birgitte Agger, direktør for Fonden Københavns Madhus, sætter Alternativet og Dyrenes Beskyttelse økologisk omstilling og dyrevelfærd øverst på dagsordenen, når tanker om en bæredygtig madkultur og en mere naturlig fødevareproduktion afprøves og udfordres. Hvordan tænker vi bedst dyrevelfærd, økologi og miljø ind i alle led fra bonde til bøf?
Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden, er vært på arrangementet. Mød også Fonden Københavns Madhus og kokken fra Herlev og Gentofte Hospital. Økologi er godt for miljøet. Det kan også blive en ny indtægtsmulighed for regionens landmænd. Men kan økologi også være godt for patienter? På Herlev og Gentofte Hospital ses maden som en vigtig del af indlæggelsen. Hospitalskøkkenet arbejder målrettet på at servere velsmagende og indbydende mad af høj kvalitet, så vidt muligt regionalt produceret. Omdrejningspunktet er en gradvis omlægning til økologiske råvarer, der inspirerer køkkenet til at nytænke. Omlægning til økologi har betydet nye produktionsgange, intelligent brug af rester fra køkkenet og mindre madspild. Køkkenet har bronzemærket og går nu efter sølvmærket, hvilket betyder, at køkkenet skal købe mindst 60 % økologiske varer - og det sker uden at belaste hospitalsbudgettet yderligere. Ideen er, at erfaringerne skal spredes til andre køkkener i regionen.
Rigtig mad, ny madkultur og økologisk landbrug har ingen partifarve. Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, og Anne-Birgitte Agger, direktør For Fonden Københavns Madhus, sætter politikere med meget forskelligt ståsted i stævne. Værterne insisterer på, at økologisk landbrug - og produktion og tilgængelighed af rigtig mad - ikke er et spørgsmål om partifarve, men en agenda der bør gå langt mere på tværs end tilfældet er i Danmark. Spørgsmålet er, om politikerne er med på den - og hvad de er med på? Udgangspunktet for værterne er, at der er en alvorlig krise i fødevaresystemet, der handler om økonomi, økologi, kultur,omsorg og sundhed. Og at den traditionelle væksttænkning om mest og billigst muligt ikke er en løsning, der holder. Hvem har ansvaret for at starte en nyudvikling af fødevaresystemet - af landbruget såvel som af madkulturen? Hvor meget handler om politik, marked eller bevægelse?
Lolland-Falster har alle muligheder for at blive et nyt epicenter for landbrug og fødevarer. Historisk set har Lolland-Falster været et samfund præget af landbrug og fødevareproduktion, og det ligger indlejret i regionens DNA. Faktisk er 25 % af lokalbefolkningen beskæftiget i disse erhverv, når man tæller hele klyngen inklusiv støtteerhverv med i ligningen. Området rummer allerede en lang række fremtrædende landbrug og fødevarevirksomheder, der kan bygges videre på. Der er desuden søsat flere initiativer, der har til hensigt at kaste lys over regionens muligheder inden for fødevareudvikling. Men hvad skal der til for at netop disse erhverv for alvor får lov at blomstre og medvirke til at løfte og udvikle regionen yderligere? Hvilke udfordringer modarbejder udviklingen, og hvilke konkrete muligheder kan der bygges på?