Fonden Københavns Madhus på Roskilde Festival

2.7.2013
16.1.19
De fleste forbinder festivaler med varme øl og leverpostej på dåse, men i år kan festivalgængere på Rosklide Festivalen fylde maverne med et velsmagende, økologisk måltid mad og pleje tømmermændene med en hjemmebrygget reparations-ginger beer i Fonden Københanvs Madhus' madbod.

Fonden Københavns Madhus-medarbejdere kickstarter sommerferien med en kæmpe frivillig indsats på Roskilde Festival, hvor vi for første gang stiller op med en Madhus madbod. Menuen er inspireret af én af  EAT-favoritterne, dog i en mere festivals-venlig udgave - langtidsstegt lammehals serveret i fladbrød, en salat af sommerkål og et vegetarisk alternativ med falafel. Der er desuden taget højde for, at maden kan spises med en hånd, mens der i den anden er plads til en hjemmebrygget, kold ginger beer, som er fortrinlig til at pleje et tømmermændsbesat hoved.

Madbod i Food Court

Fonden Københavns Madhus' bod ligger i Food Court - et anderledes og eksperimenterende spiserum på pladsen, som huser et stort udvalg af alternative spisesteder. Fonden Københavns Madhus' bod har selvfølgelig det Økologiske Guld-Spisemærke, hvilket betyder 90 -100 % økologisk råvarer og den kulinariske kvalitet er naturligvis i top.

Det gode måltid på festival

Midt i festivalstemningen forsøger vi os også med at sætte fokus på det gode måltid. To gange dagligt inviterer vi til værtskabs-event, hvor festivaldeltagere, fagpersoner, kendisser mm. inviteres til at spise sammen. Vi leverer den gode mad, og de leverer det gode selskab. Vi er spændt på, hvordan det går - og skal nok holde jer opdateret på vores Facebook-side.

Læs også