Hvad er et godt og bæredygtigt fødevaresystem? Hvad er byernes rolle og byernes ansvar overfor landkommunerne og fødevareproduktionen i en fremtid hvor stort set alle bor i byerne? Hvilke udfordringer står vores madforsyning overfor, og hvad kan man i byerne og på kommunalt niveau gøre for at dreje udviklingen i en mere bæredygtig retning?

Tanken er, kort fortalt og lidt sat på spidsen, at man fremadrettet har fokus på og sætter penge i projekter, der handler om at samle land og by fremfor det modsatte. Bl.a. ved at spørge: Hvad vil byen godt have at landet producerer til byen? Således at man på den ene side sikrer leverancer af friske og økologiske fødevarer til byerne fra de nærmeste omegnskommuner og på den anden side tilpasser byernes ønsker og forsyningskanaler så de i højere grad understøtter en såvel miljømæssigt som menneskeligt bæredygtig produktion, i landkommunerne.

Dagens ordstyrer, Professor i Food Policy City ved University of London Tim Lang, sagde det ganske klart i sin indledning: Byen er i dag en parasit, som sidder fast på landet og lever af det, uden at give noget, ikke engang næringsstoffer, tilbage. Og det er et problem, for selv om mange af os ikke tænker over det i hverdagen, så er vores forsyninger skrøbelige. Man anslår, at store byer har mad til ca. tre dage, hvis infrastrukturen bliver forstyrret af naturkatastrofer, globale kriser eller udsving i produktionen. Byen er ganske enkelt afhængig af at have en del af sin fødevareproduktion tæt på og at have et opland, som kan være buffer i tilfælde af, at det globale fødevaremarked svigter. Men hvis man skal gøre sig forhåbninger om at skabe et godt og bæredygtigt fødevaresystem mellem land og by så kræver det et samarbejde, et madfællesskab om man vil, mellem græsrodsbevægelser, landbrug, akademikere, politikere og madprofessionelle, som man blandt andet har set det i Langs hjemby London med oprettelsen af et decideret Food Policy Council til at rådgive borgmesteren.

Tidligere Special Rapporteur for FN i Fødevareanliggender, Olivier de Shutter, var desværre forhindret i at møde personligt op til symposiet, men havde fundet tid til at sende en video-hilsen. Her understregede han vigtigheden af den lokale indsats ud fra devisen, at store forandringer som griber ind over flere ressort-områder og som på nationalt plan varetages af hver sit ministerium, er nemmere at omgås og manøvrere i på lokalt og kommunalt plan. Inden han slukkede for kameraet nåede han lige at sende en buket roser afsted til det Københavnske skole- og institutionsmadinitiativ som et, der blev lagt mærke til og beundret over hele verden. Tak for det.

Tidligere generalsekretær i Bioversity International, Emile Frison, tog scenen og understregede vigtigheden af handling og samarbejde på alle niveauer og i begge retninger. Således at der blev gjort plads til bottom-up-princippet, altså det princip at forandring skal komme nedefra istedet for fra oven, men at magthavere skal gøre rammerne for denne proces mulige.

I forlængelse af Frison kunne Thomas Harttung tage scenen og fortælle om hans og Søren Ejlersens eget bottom-up projekt Aarstiderne, der imellem tiden, som bekendt, har udviklet sig til et multi-million foretagende med hundredevis af ansatte og titusindvis af kunder. I det perspektiv kunne han berette om sin vision for fremtidens landbrug - et landbrug, som ligger fint i forlængelse af akademikernes anbefalinger. Fremtidens landbrug er små og i kontakt med lokalsamfundet, som i høj grad er med til at drive det. Fremtidens landbrug er videnstunge og mekaniserede i mindre men mere avanceret grad hvor iPhonen vil være et vigtigt redskab for forbrugeren til at følge sit landbrug. Han kaldte, med et smil, fremtidens landbrug for iFarm. Danmark er fuld af landbrug, der, ifølge Harttung, bare venter på at blive adopteret af en storby som København.

Herefter var det tid til input fra New York. Nevin Cohen er professor i Food Policy på The New School i New York. New York serverer årligt knap 260 mio. offentlige måltider. Det har krævet en fødevarestrategi, som står på 3 platforme: Offentlig sundhed, bæredygtighed og social lighed. Første platform - offentlig sundhed - er først og fremmest udsprunget af den kolossale amerikanske fedmeepidemi, en epidemi hvis lige vi ikke har set herhjemme, men som ifølge alle statistikker også bliver et stigende problem her. Anden platform - bæredygtighed - handler om at stable et landbrug og en infrastruktur på benene, som ikke er alt for sårbare overfor klimaforandringer. I dag transporteres 95 % af New Yorks madvarer hverdag over George Washington Bridge. En bro, der naturligvis bliver lukket under orkan og voldsomme storme. Tredje og sidste platform - social lighed - handler om at gøre goderne tilgængelige for alle. I New York har man blandt andet sørget for det, ved at lave et "Food-stamp"-system, det vi vil kalde for rabat-kuponer eller mad-kuponer, som på den måde muliggør indkøb af gode råvarer for alle samfundslag. Og som har ændret mad-markederne i New York fra at være elitære til at være noget alle kan bruge.

Det sidste ord får overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, selv om det faktisk var ham, der skød dagen i gang. For ham er der ingen tvivl om, at af alle de forbindelser, der er mellem land og by, så er den, der handler om fødevarer den tydeligste. Med baggrund i den vil København gøre, hvad den kan for at være katalysator i den udvikling, der handler om at bringe forbrugerne og byen tættere på fødevarerne i et bæredygtigt fødevaresystem til glæde for mennesker i byen og på landet og til gavn for vores miljø. På det konkrete plan har han selv og Borgmesteren i Lejre og Bornholms Kommuner, Mette Touborg og Winnie Grosbøll, givet hånd på netop sådan et samarbejde.