Omlægningstjek til offentlige køkkener i Region Hovedstaden

12.6.2018
9.5.19
Få et omlægningstjek og bliv klogere på, hvordan I kan få flere økologiske råvarer i køkkenet. Tilbuddet er til offentlige køkkener i Region Hovedstaden og omlægningstjekket er finansieret af regionale udviklingsmidler.

Tilmeldingsfrist er d. 28. februar 2019.

Er du og dine kollegaer nysgerrige på, hvordan I kan få mere økologi ind i køkkenet, men i tvivl om hvordan det lader sig gøre inden for de eksisterende budgetter?

Som en del af ReVUS Region Hovedstaden har vi mulighed for at tilbyde offentlige køkkener i Region Hovedstaden et omlægningstjek. Her laver vi en analyse af jeres køkken, hvor vi med udgangspunkt i indkøbsmønstre, madspild og menu stiller skarpt på, hvordan I kan øge jeres økologiprocent uden merudgifter. Køkkenet skal være en del af Region Hovedstaden for at kunne deltage, og omlægningstjekket er dækket af regionens udviklingsmidler.

Sådan foregår det

Det eneste et omlægningstjek kræver, er lidt af jeres tid. Vi kommer på besøg i jeres køkken for at se, hvordan hverdagen ser ud. Derefter indsamler vi data om indkøb og forbrug, så vi kan lave en analyse af jeres køkken med anbefalinger til, hvor I kan få mere økologi i gryderne. Forløbet afsluttes med et opfølgende besøg, hvor vi taler om rapporten og om, hvad det næste skrift er for jer.

Vil du vide mere?

Du kan tilmelde dig eller høre mere om vores omlægningstjek ved at kontakte Stine Bendix på stineb@kbhmadhus.dk eller tlf. 61 78 20 58.

Læs også