København ligger over gennemsnittet

De københavnske politikere har gennem en årrække valgt at prioritere den gode mad til børnene, på trods af krise og dårlig økonomi. Det er formentlig en del af grunden til at 85 % af forældrene i København har sagt ja tak til kommunens tilbud, mens gennemsnitligt lige under halvdelen af forældrebestyrelserne i resten af landet har takket ja til den madordning, deres kommune har tilbudt. Mange kommuner har nemlig tilbudt skrabede madordninger, med så dårlig mad, at forældrene foretrækker at smøre madpakker. Både Århus, Vejle, Silkeborg, Roskilde og Frederiksberg har dog flotte resultater, med over 64 %for madordningen.

Nej tak til dårlige ordninger

I Fonden Københavns Madhus er vi rigtig glade for, at så mange børn fremover får glæde af fælles måltider." Jeg mener, at forældrene landet over har givet et klart signal til politikerne om, at de ikke ønsker dårlige madordninger. Til gengæld er forældrene villige til at betale for en kommunal madordning, hvor kvaliteten af maden er i orden. Det har forældrene i København vist.",siger Anne-Birgitte Agger, Direktør i Fonden Københavns Madhus.

Forvalter loven dårligt‍

"Jeg mener, at madvalget har vist, at der ikke er noget i vejen med den lov om børnemad, som regeringen vedtog tilbage i 2009. Problemet er, at de enkelte kommuner forvalter lovendårligt.", siger Anne-Birigtte Agger og fortsætter: "Mange kommuner har investeret så lidt i madordningen, at det simpelthen er et dårligt tilbud set med forældre-øjne. Loven bør måske stille krav til kvaliteten af den mad kommunerne tilbyder, da kommunerne desværre vælger at hoppe over hvor gærdet er lavest."

Skovbørnehaver vil beholde madpakken

Fremover skal cirka 12 % af børnene i København have madpakker med. Det er børn, som havde madpakker med før børnemadsloven trådte i kraft 1. jan. 2010. Det er primært børnehaver, der har fravalgt den fælles madordning, og størstedelen af dem er udflytterbørnehaver og skovbørnehaver samt andre institutioner, der ikke har køkken. Det er institutioner, der i 2010 har fået maden fra en ekstern leverandør. Der er med andre ord ikke lokale madmødre, der bliver arbejdsløse, fordi de 70 institutioner har sagt nej tak til fælles mad.