Det er afgørende for børns liv og fremtid at de udforsker deres forhold til mad, og lærere og pædagoger er uundværlige på børnenes rejse. Og det behøver ikke være et problem, hvis man selv føler sig udfordret i forhold til mad, mener Martin Soldén, kok på Nørre Fælled Madskole.
Selv om køkkenet ligger i skolens bygninger, kan der godt være langt fra køkken til klasselokale, oplever Martin Soldén, der er kok på Nørre Fælled Skole, en af Københavns Kommunes 14 madskoler.
”Vi vil gerne være en endnu større del af skolen, og det arbejder vi på,” siger han.
Han mener nemlig, at skolens lærere og pædagoger er absolutte nøglespillere, hvis børnene skal blive mere modige og selvsikre, når det gælder mad.
Martin Soldén har tidligere arbejdet som kok på en Michelin-restaurant, men savnede at være et sted hvor køkkenet kunne bruges i arbejdet med børn. At tage børn med i køkkenet giver ham en mulighed for at udfordre dem og hjælpe dem med at finde et sprog for maden. Et ønske der måske er opstået, fordi han selv har oplevet på egen krop hvad det betyder at kunne begå sig i et køkken. Allerede som 13-årig fik han nemlig ansvar for sin egen mad på grund af morens psykiske sygdom.
”For nogle lærere og pædagoger kan det være tabubelagt og grænseoverskridende at tale om mad og blande sig i, hvad børn spiser. Men det er dem, der skal tage børnene med på en dannelsesrejse i køkkenet, ligesom de jo i forvejen gør hver dag i klasselokalet,” mener Martin Soldén.
Han tror ikke, at de oplevelser vi alle har med i rygsækken, og som farver vores oplevelser med mad, behøver være et problem. Heller ikke selvom man er lærer eller pædagog.
”Hvis man selv er lidt udfordret med mad, er det jo bare fedt! Så er man den perfekte til at tage med på børnenes rejse og sætte sig ned ved siden af dem og sige: ’Uh, den er ikke så god den her, men hvad hvis vi bliver ved med at tygge på den - skifter smagen så?’.”
Martin Soldén, madskolekok på Nørre Fælled Madskole.
Nogle gange kan det handle om at finde et fælles sprog for maden. Martin har fx oplevet en klasse, hvor mange ikke kunne lide fisk. Så han tog dem med ned i madskolekøkkenet og fandt ud af, at det ikke var fisken, den var gal med, men måden den blev tilberedt.
”De lærte et nyt sprog og kunne sige: ’Jeg kan ikke lide, når fisken er overtilberedt’. Det er jo en fair nok vurdering, men det handler om at kunne sætte ord på, hvorfor det er, der er noget man ikke har lyst til at sætte tænderne i.”
Det er vigtigt at give børn mod på maden, for de positive oplevelser afspejler sig i klassen og styrker deres selvværd. Martin mener, at madmod er en form for almen dannelse, som eleverne kan bruge resten af livet.
”Hvis børn får dårligt selvværd og klarer sig dårligt i skolen, kan det jo give dem et handicap resten af livet. Det er vigtigt, at eleverne finder sig selv i den her verden, og bliver opmærksomme på, at de kan tage ansvar for sig selv.”
Københavns Kommune har i alt 14 madskoler, og der er fire nye på vej. Over 4000 børn spiser dagligt i madskolerne. På en madskole arbejdes der tværfagligt med maden, året rundt. Eleverne er på skift med i køkkenet og laver mad til de elever, der er tilmeldt ordningen. Madskolen er et læringsrum, hvor hele skolen spiser sammen, og hvor måltidet, maddannelse og madmod er i centrum.
Fonden Københavns Madhus har bistået Københavns Kommune med udviklingen af madskolekonceptet, ligesom vi løbende rådgiver lærere og madskolekokke i det daglige arbejde.