Nutella med kikærter og hjemmelavede proteindesserter. Mellemmåltiderne på Betaniahjemmet på Frederiksberg fik et ernæringsmæssigt løft, da plejehjemmet omlagde til økologi.
”Det er en udfordring at få nok protein og energi i mellemmåltiderne, hvis vi bare serverer søde sager.”
Sådan siger Lise Hansen, køkkenleder på Betaniahjemmet, et plejehjem i Frederiksberg Kommune med 60 beboere. De havde allerede opnået det Økologiske Spisemærke i bronze for 30 % økologi, da de i starten af 2018 takkede ja til et Økoløft-forløb, et projekt med fokus på økologisk omlæging, støttet med midler fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Startskuddet på forløbet var en kortlægning lavet af Fonden Københavns Madhus, der analyserede ernæringen i maden og køkkenets indkøb, madspild og økologiprocent. Altsammen for at stille skarpt på, hvad der skulle i fokus på Betaniahjemmets økologiske rejse. Kortlægningen pegede på, at nøglen til bedre ernæring hos de ældre var at ernæringsoptimere mellemmåltiderne. Der skulle mere protein og mindre energi på tallerkenen.
”Mange af vores beboere er småtspisende og har behov for ekstra protein og fedt. Så vi skulle tænke i nye baner for at gøre mellemmåltiderne mere økologiske og ernæringsoptimerede,” fortæller Lise Hansen.
Som led i processen fik Lise Hansen og hendes kollegaer besøg af en omlægningskonsulent fra Fonden Københavns Madhus, der havde en håndfuld gode tips og opskrifter på mellemmåltider med en lille twist med til personalet.
”Vi kunne sagtens servere kiks med tandsmør og rullepølse til mellemmåltiderne. Men det har vores borgere ikke lyst til at spise. Og så får vi jo hele tiden yngre beboere, der har nogle andre ønsker,” siger hun.
På Betaniahjemmet har man altid lavet meget mad fra bunden. Derfor handlede forløbet først og fremmest om at bygge videre på de gode takter og sikre kvaliteten i alle måltiderne.
”Jo mere vi kan lave selv, jo bedre. Nu er vi begyndt at lave fx proteindessert, budding og nutellapålæg med kikærter. Det er mere ernæringsmæssigt korrekt – og så giver det noget på kvaliteten,” fortæller Lise Hansen.
Anbefaling til fordeling af energiindtag for småtspisende ældre borgere over døgnet:
Kilde: 'Anbefalinger for den danske institutionskost 2009', Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
"Hvis man skal have succes med både ernæring og økologi til ældre på plejehjem, kræver det, at man får indarbejdet nogle gode vaner og arbejdsgange," fortæller Marianne Mollerup. Hun er forandringskonsulent i Fonden Københavns Madhus, hvor hun har særligt fokus på økologi og ernæring til ældre.
”Man skal se på helheden. Én ting er, at køkkenet laver mad, de ældre har lyst til at spise. Noget andet er, at plejepersonalet sørger for, at alle får tilbudt noget at spise. Det er en tværfaglig indsats at sikre, at de ældre borgere får næring nok,” siger Marianne Mollerup.
Succesen hænger især sammen med at lave mere mad fra bunden og lade maden vandre fra menuen til mellemmåltiderne. Her kan det være en god idé at udnytte stordriftsfordelene.
”Hvis køkkenet for eksempel laver en fromage til dessert, så kan de servere det som mellemmåltid i en eller to dage efter – og gerne med en twist, så der er lidt variation. Det giver gevinst både i forhold til økologiregnskabet og ernæringen,” siger Marianne Mollerup.
Betaniahjemmet skal fra det nye år have fristekøleskabe på alle afdelingerne, så beboerne kan forsyne sig selv, når de føler den lille sult.
”Lige nu er det personalet, der vælger mellemmåltiderne for beboerne. Så vi glæder os til at se, hvad vores beboere rent faktisk spiser, når de helt selv må vælge,” fortæller Lise Hansen. Og selvom der er kommet nye boller på suppen på Betaniahjemmet, er der stadig plads til at forkæle beboerne i ny og næ.
”Vores beboere har en sød tand. Og de bliver så glade, når vi serverer en lillethebirkes til formiddagskaffen. Så det gør vi selvfølgelig stadig ind i mellem,” afslutter hun.
Betaniahjemmet har været en del af projekt Økoløft plejehjemskøkkener i Frederiksberg, der løb fra januar til december 2018. Målet var, at syv plejehjemskøkkener blev omlagt til min. 60 % økologi. Aktiviteterne i projektet byggede på Fonden Københavns Madhus’ erfaring med succesfuld økologiomlægning, hvor kompetenceudvikling af køkkenmedarbejderne er omdrejningspunktet.
Omlægningsmetoden er udviklet af Fonden Københavns Madhus, der blandt andet har bistået Københavns Kommune med at opnå 90 % økologi i de offentlige gryder uden en stigning i madens driftsbudgetter. I Økoløft-projekterne oversættes metoden til de lokale forhold og involverer lokale ressourcer.
Økoløft plejehjemskøkkener i Frederiksberg er finansieret af en bevilling fra Fonden for Økologisk Landbrug.